Kathrine Zinck-Leth Espensen

Danmark slog Hawaii ved surf-VM i Vorupør

Med fem VM-medaljer til Danmark imponerede de rød-hvide padlesurfere hele surfverdenen under VM i Stand Up Padle i Vorupør i Cold Hawaii.

Stafetholdet satte med en fjerdeplads i nations-stafetten kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør.  Foto:  ISA / Sean Evans

Stafetholdet satte med en fjerdeplads i nations-stafetten kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør. Foto: ISA / Sean Evans

I holdkonkurrencen blev landsholdet nummer syv og slog blandt andet surfgiganten Hawaii, og i den afsluttende stafet kæmpede kvartetten med Katrine Zinck, Nicoline Rasmussen, Christian Justesen og Casper Steinfath sig på en fjerdeplads, der i surfverden giver adgang til præmieskamlen og en kobbermedalje.

Katrine Zinck fra Klampenborg lukker hullet og padler holdet ind på 6. pladsen.  Foto:  ISA / Ben Reed. 

Katrine Zinck fra Klampenborg lukker hullet og padler holdet ind på 6. pladsen. Foto: ISA / Ben Reed. 

- Det er fuldstændig fantastisk. Jeg har ikke i min vildeste drøm forestillet mig, at vi kunne ende med fem medaljer og en syvende plads i holdkonkurrencen. Det er en kæmpe succes for Danmark, siger landstræner Niels Lønborg.

Stafetholdet satte kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør. Danmark lå indtil næstsidste tur nummer syv i løbet. Men Katrine Zinck fra Klampenborg lukkede hullet og padlede holdet ind på 6. pladsen. På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet.

Den chance udnyttede Casper Steinfath og rykkede med kraftfulde padletag fordi hawaiianeren og blæste ind på stranden til ellevild jubel.

På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet.  Foto:  ISA / Sean Evans

På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet. Foto: ISA / Sean Evans

- Det var som et eventyr. Jeg fik det vildeste oplæg, og jeg følte, at det var mit ansvar over for holdet at gøre det godt. Ingen havde set det komme. Danmark var de største underdogs i den finale, og så endte vi på podiet. Det var et mirakel, siger Casper Steinfath.

Verdensmesterskaberne, der blev afviklet i København og Vorupør, var en lang succes for dansk padlesurfing. En guld, tre bronze og den såkaldte kobbermedalje sender Danmark ind i den absolutte surf-elite som den næstbedste nation i Europa - kun overgået af giganten Frankrig og den syvende bedste i verden.

- Det her VM betyder, at Danmark fremover vil stille fuldt hold til fremtidige verdensmesterskaber. Vi har bevist, at vi er en surfnation, der kan måle sig med de helt store. Ingen har turde drømme om at stå med det, som vi står med i dag. Vi har løftet sporten, surfmiljøet i København og Cold Hawaii – og så har vi og Vorupør givet hele verden en stor oplevelse og sat Vorupør på surfernes verdenskort, siger Jakob Færch, der som formand for Dansk Surf og Raftning Forbund er talsmand for Copencold Hawaii.

Copencold Hawaii var med sine to venues i København og Vorupør en nyskabelse, hvor to områder arbejder sammen for at løfte en event til et endnu højere niveau. Det er den rette vej at få for Danmark, mener direktøren for Sport Event Denmark, Lars Lundov.

- CopenCold Hawaii har skabt opmærksomhed om de muligheder, vi har fra hovedstad til vandkants-Danmark. Det flotte setup og den store mediedækning har fortalt en historie om, hvad vi kan bruge de danske kyster og havnemiljøer til, som vi også kan bruge fremover i vores arbejde med at få store, internationale sportevents til Danmark, siger han.

For Cold Hawaii-knægten, Casper Steinfath, har dette VM været en drøm, der gik i opfyldelse. At vinde metal til Danmark foran venner og familie.

- Jeg har været med til noget, der er større end mig selv. Jeg er sindssyg rørt over, at Vorupør og København har afviklet det bedste VM nogensinde, siger Casper Steinfath.

Dansker vandt overraskende VM-bronze i Vorupør

Til sit første VM nogensinde vandt Katrine Zinck sin anden bronzemedalje til VM i Paddleboard i Cold Hawaii. 

Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck. Photo: ISA / Sean Evans

Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck. Photo: ISA / Sean Evans

Den 27-årige padle-surfer Katrine Zinck padlede sig ind i verdenseliten og vandt VM-bronze ved VM i Paddleboard i Cold Hawaii.

Det er Klampenborg-pigens anden bronzemedalje under verdensmesterskaberne. Den første kom i lørdags i København i langdistance-løbet. Lørdag eftermiddag gjorde hun kunststykket efter i det tekniske ræs i det lille fiskerleje, Vorupør, foran venner, familie og en fyldt strand.

- Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck, der er paddleboarder. Det er dem, der lidt som i Baywatch, ligger på brættet og padler sig frem med hænderne.

Jublen var enorm på stranden blandt de flere hundrede mennesker, der havde fundet vej til Vorupør. Der har aldrig været så mange tilskuere til et surfstævne i Danmark, og de fik, hvad de kom efter: En dansk VM-medalje, der kickstarter danskerdagen i Vorupør. For det hele eksploderer i eftermiddag, når den lokale helt, Casper Steinfath fra Klitmøller, skal forsøge at blive verdensmester for fjerde gang.

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Photo: ISA / Sean Evans

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Photo: ISA / Sean Evans

I det tekniske ræs skal padlesurferne ud på en art forhindringsbane, som de skal gennemføre fire gange. Mellem hver runde skal de løbe en lille tur på stranden, mens en hjælper bærer brættet til startzonen.

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Hun fik en fantastisk start, og kom med i førerfeltet. Men Jordan Mercer fra Australien og Jasmin Smith fra New Zealand, der senere vandt guld og sølv, var suveræne og rykkede fra Katrine Zinck og resten af feltet.

Så det stod hurtigt klart, at hun skulle kæmpe for bronzemedaljen. På de tre første runder lå hun side om side med franskmanden Flora Manciet, og de to kæmpede længe for den forjættede tredjeplads. Da hun skulle ud på sidste runde, timede hun starten perfekt og fik et godt glid ud i vandet. Dér cementerede hun sin placering, så tredjepladsen reelt ikke var i fare.

Dansker vinder overraskende VM-bronze i eksotisk surfdisciplin i København

- Det var en sindssyg oplevelse. Det er verdensmesterskaberne og så på hjemmebane. Jeg er så rørt over, at jeg kunne gøre det foran alle dem, jeg kender, siger den 27-årige Kathrine Zinck-Leth Espensen fra Klampenborg Livredningsklub.  Foto:  Ben Reed / ISA

- Det var en sindssyg oplevelse. Det er verdensmesterskaberne og så på hjemmebane. Jeg er så rørt over, at jeg kunne gøre det foran alle dem, jeg kender, siger den 27-årige Kathrine Zinck-Leth Espensen fra Klampenborg Livredningsklub.
Foto: Ben Reed / ISA

Den 27-årige padler har aldrig padlet 20 kilometer på et paddleboard. Faktisk har Kathrine Zinck-Leth Espensen fra Klampenborg ikke deltaget i et VM før. Men lørdag formiddag gjorde hun det til VM i Stand Up Padle og Paddleboard i København og endte med en imponerende bronzemedalje i langdistance-løbet over 20 kilometer.

- Det var en sindssyg oplevelse. Det er verdensmesterskaberne og så på hjemmebane. Jeg er så rørt over, at jeg kunne gøre det foran alle dem, jeg kender, siger den 27-årige padler fra Klampenborg Livredningsklub.

- Jeg har faktisk aldrig prøvet at padle 20 kilometer før. Jeg havde heller ikke noget bræt, så jeg har padlet på et bræt, som jeg har lånt. Og så er det mit første VM, siger Katrine Zinck Leth-Espensen, der lige er blevet færdiguddannet som biokemiker.

Hun stillede op i Paddleboard Distance, hvor padlerne ligger eller sidder på knæ på brættet og padler sig frem med hænderne. Hun kender sporten direkte fra sit fritidsjob som kystlivredder, men mange udenfor sporten kommer til at tænke på 90’erne seriehit Bai Watch, når de ser padlerne padle forbi.

Kathrine Zinck-Leth Espensen stillede op i Paddleboard Distance, hvor padlerne ligger eller sidder på knæ på brættet og padler sig frem med hænderne. Foto: Ben Reed / ISA

Kathrine Zinck-Leth Espensen stillede op i Paddleboard Distance, hvor padlerne ligger eller sidder på knæ på brættet og padler sig frem med hænderne.
Foto: Ben Reed / ISA

Men der er ikke meget overpumpet overkrop og død silikone i Kathrine Zinck-Leth Espensen. Hun er bygget af jern. Hun var oppe imod verdens allerbedste padler, Jordan Mercer fra Australien, der indtil VM i København har vundet guld alle seks gange, VM er blevet afviklet.

Længe lå de to side om side sammen med to andre. Men fire blev til tre, og så vidste hun, at den første VM-medalje til hende og til Danmark var i havn. Efter 20 kilometer i Københavns Havn endte det med en sprint mellem hende, storfavoritter Jordan Mercer og Jessica Miller fra New Zealand. Her måtte danskeren give op. Uden det i øvrigt kunne fjerne glæden fra hende og hendes stor fanskare på Operaens granittrappe.

- Det er bare så vildt, sagde hun, mens hun blev tiljublet foran Operaen. Kommentatorerne kaldte hende for the Princess of Padling inspireret at Dannebrog, der lagde til kaj ved Bøje 1 tidligere på dagen.

- Det var vildt at lægge sammen med en så stor stjerne som Jordan Mercer, der nu har vundet VM syv gange, siger hun.

Det er første gang, at VM i SUP og Paddleboard bliver afviklet under køligere himmelstrøg som i København. Normalt er det eksotiske lande som Fiji og Mexico, der ligger vand og strand til verdensmesterskaberne. Så det var også et eksotisk syn for publikum at se padlerne padle med det danske flag med fremme forbi havnefronten og ind i inderhaven bag Operaen.

VM fortsætter med mændenes langdistance-løb kl. 13.30 lørdag eftermiddag, hvor den blot 16-årige Christian Andersen fra Klitmøller blandt andet er med. Søndagen kan blive endnu en dag medaljedag, når Casper Steinfath skal forsvare sin guldmedalje fra sidste års testløb på 200 meter sprint. Surferne er i vandet fra klokken ni.