Københavns Havn

Copencold Hawaii skudt i gang: Selv cyklisterne stoppede op, da VM-surferne indtog København

Hovedstadens kollektive fredagsbar blev for en stund afbrudt af verdens bedste padle-surfere, da VM i Stand Up Padling blev skudt i gang fredag eftermiddag.

De 286 deltagere fra 42 lande stod skulder ved skulder. 

De 286 deltagere fra 42 lande stod skulder ved skulder. 

De 286 deltagere fra 42 lande stod skulder ved skulder med sit lands flag på Ofeliaplads ved siden af Skuespilhuset og spejdede over havnen til Operaen. Med ét satte karavanen i gang og gik forbi det tætpakkede Smag Thy-teltet. Her var der sort af mennesker, for fredags over den nye Inderhavnsbro, fordi Papirøens storbykaos til den smukke plads for Operaen.

Det var et rørende øjeblik, så selv cyklisterne i København stoppede op.

- Velkommen til denne smukke by, lød det senere fra præsidenten for det internationale surfforbund, argentineren Fernando Aguerre, der iført vikingehjelm og butterfly bød deltagerne velkommen til Hr. Møllers fine hus.

Èn efter én kom deltagerne ud på den lille tømmerflåde, der lå lige midt aksen mellem Operaen, Amalienborg Slotsplads og Marmorkirken for at hælde lidt sand fra hjemlandet i en gennemsigtig kasse. Sandkassen med ’Sand of the world’ ender efter VM på trofæhylden i sted i København eller i Thy, som lægger sand, vand og by til VM i næste uge.

Èn efter én kom deltagerne ud på den lille tømmerflåde, der lå lige midt aksen mellem Operaen. 

Èn efter én kom deltagerne ud på den lille tømmerflåde, der lå lige midt aksen mellem Operaen. 

- Det er så fedt, at vi er i gang. Jeg er rørt, stolt og nervøs på én gang, sagde Casper Steinfath, mens han for Gud ved hvilken gang stillede op til en selfie.

Det forpligter at være en helt-nede-på-jorden-fyr fra Trindbak i Klitmøller, der tilfældigvis også er tredobbelte verdensmester. I surferland er han Christiano Ronaldo. Paraden var kulminationen på en lang fredag i det smukkeste efterårsvejr, som man kan forestille sig. 

For den begyndte tidligt om morgenen, da 200 amatører padlede ud på VM-ruten i Copenhagen SUP Crossing – en breddevent for alle. De fleste stående i god stil på brættet, nogle siddende på hug og en enkelt i en afslappende strandstol på brættet. Og en vandgang i ny og næ.

Bortset fra en mindre event i Sydhavnen, er det første gang, at Københavns Havn ligger vand til SUP’erne. Normalt må man nemlig slet ikke den slags. Men står det til formanden for Dansk Surf og Rafting Forbund, Jakob Færch, bliver det ikke sidste gang.

- Alle, som jeg har talt med, siger, at det var en surfoplevelse, der brager ind på top 3. Man har aldrig før holdt VM i en storby før. Det gør vi – og vi får samtidig københavnerne med, siger Jakob Færch.

Det var nemlig et nyt syn i Københavns Havn, da de på én gang padlede afsted mod Den Lille Havfrue. Synet gentager sig lørdag, når verdens bedste paddlesurfere skal kæmpe om VM-medaljer i langdistanceløbet over 20 kilometer. Kvinderne sættes i gang kl. 09.00, mens mændene padler ud kl. 13.30.

Søndag går Dannebrog forhåbentlig til tops, når finalen i mændenes 200 meter sprint skydes i gang omkring kl. 10.30. Casper Steinfath er en af favoritterne. Men der er mange bejlere til guldet.

Søndag aften pakker hele karavanen sammen og skifter storbyens hektiske liv med sirener, storbystøj og svenskere ud med den larmende stilhed, som Thy og Vorupør kan diske op.
 

Copencold Hawaii bliver det største VM i SUP nogensinde

300 surfere fra 40 lande har tilmeldt sig til VM i Stand Up Paddle og Paddleboard i Cold Hawaii i Thy og København.

Tredobbelt verdensmester i SUP Technical Race, Casper Steinfath, træner i Vorupør, Cold Hawaii, og udtaler: "Jeg er mega stolt over, at vi kan trække så mange SUP-surfere til Danmark, så vores VM bliver det største nogensinde." 

Tredobbelt verdensmester i SUP Technical Race, Casper Steinfath, træner i Vorupør, Cold Hawaii, og udtaler: "Jeg er mega stolt over, at vi kan trække så mange SUP-surfere til Danmark, så vores VM bliver det største nogensinde." 

Det bliver en international bølge af de helt store, der skyller ind over først København og siden Vorupør i Thy, når verdensmesterskaberne i Stand Up Paddle og Paddleboard begynder fredag eftermiddag i Københavns Havn.

For med omkring 300 deltagere fra tæt på 40 lande bliver VM i Stand Up Paddle og Paddleboard det største nogensinde. Australien, Argentina, Frankrig, Danmark og naturligvis Hawaii, hvor SUP-kulturen stammer fra, stiller med de største hold på 11-14 deltagere. I den anden ende af skalaen ligger lande som El Salvador og Ungarn med blot en eller to deltagere.  Det danske hold består af 11 surfere med Casper Steinfath som den helt store guld-favorit.

Friends of Cold Hawaii har i tæt samarbejde med Dansk Surf & Rafting Forbund, Wonderful Copenhagen, Sport Event Denmark og Copenhagen Watersports kæmpet hårdt for at lokke hele verden til Thy og København. Det er lykkedes.

- Jeg er mega stolt over, at vi kan trække så mange SUP-surfere til Danmark, så vores VM bliver det største nogensinde. Det glæder mig, at mange nye lande som fx Marokko er med til VM for første gang, siger Jakob Færch, formand for Dansk Surf & Rafting Forbund og arrangementschef for Copencold Hawaii. 

Mesterskaberne hedder Copencold Hawaii med henvisning til de to steder, hvor konkurrencerne finder sted: I Copenhagen og Cold Hawaii i Thy.

Årsagen til rekorden er især, at VM for første gang ligger i Europa. Det har fået mange europæiske lande til at være med i år, da rejseomkostningerne er mindre end normalt. Dertil kommer, at sporten vokser år for år, så mesterskaberne er også blevet større hvert år siden det første VM blev afviklet i 2012. Der deltog 26 nationer sidste år, da mesterskaberne blev afviklet på Fiji.

Forskellen mellem Fiji og Danmark bliver til at mærke for de 300 deltagere: Sproget, maden, den danske hygge – og det køligere og blæsende efterårsvejr.

Især vejret gør, at det bliver et anderledes VM, understreger Casper Steinfath, der er tredobbelt verdensmester i disciplinen technical race. Mesterskaberne plejer at blive afviklet i tropisk klima på Fiji eller Mexico, hvor de surfer i shorts og t-shirt. I Vorupør er surfhabitten en våddragt.

- Jeg glæder mig til at se alle drengene fra Hawaii, der kommer herop og fryser i deres shorts. Det er en fordel for os danskere, der er vant til at kulden og de vilde vejrforhold, siger Casper Steinfath.

VM tyvstarter allerede fredag morgen med breddearrangementet Copenhagen SUP Crossing, hvor Nordea-fondens støtte sikrer, at alle kan få lov til at prøve kræfter med VM-ruten i long distance. Samtidig åbner Smag Thy-teltet ved Nyhavn, hvor en stribe Thy-virksomheder præsenterer Thy. Casper Steinfath skal i ilden første gang søndag morgen, når han skal forsvare sin uofficielle guldmedalje i 200 meter sprint. Det sker foran Operaen, inden hele karavanen til Thy søndag aften.

For mere information - besøg: 
 


Verdensmesterskaberne i Stand Up Paddling skydes i gang i København 1. september med unik SUP-event for alle

Copenhagen SUP Crossing er det muligt at SUP'e rundt på VM-banen foran Operaen og Amalienborg på forskellige distancer - noget der ikke er muligt til hverdag af sikkerhedsmæssige årsager.

Copenhagen SUP Crossing er det muligt at SUP'e rundt på VM-banen foran Operaen og Amalienborg på forskellige distancer - noget der ikke er muligt til hverdag af sikkerhedsmæssige årsager.

VM i Stand Up Paddling finder sted i København og Vorupør fra 1.-10. september med 11 danske deltagere. Samtidig forventes det, at der i alt kommer op mod 300 deltagere fra over 40 lande. Det er første gang et VM i Stand Up Paddling afholdes i Europa.

Fredag den 1. september fra 9.30-13.00 går VM i gang med en unik mulighed for alle danskere med kærlighed til vand: Til eventen Copenhagen SUP Crossing er det muligt at SUP'e rundt på VM-banen foran Operaen og Amalienborg på forskellige distancer - noget der ikke er muligt til hverdag af sikkerhedsmæssige årsager.

Dansk tredobbelt verdensmester: Unik mulighed i midten af storbyen
En af de danske VM-deltagere er 24-årige Casper Steinfath. Han er tredobbelt verdensmester i Stand Up Paddling og en af favoritterne på sprinten, der afvikles i København foran Operaen søndag den 3. september. Den 24-årige SUP-atlet stiller også op til den store SUP-event fredag formiddag, og glæder sig over de muligheder for SUP, som et VM i Danmark giver.

"Copenhagen SUP Crossing er en helt unik mulighed i midten af en ikonisk storby. Det er første gang, at man som SUP'er har mulighed for at være med til et warm up event, hvor man padler på selve VM-banen, og det er kun den ene dag muligheden er der ud for Operaen og Amalienborg, der ellers er lukket for den slags færd på vandet af sikkerhedsmæssige årsager. Det er en fed mulighed for os for at få sat fokus på vores sport, og jeg glæder mig selv til at være en del af den største SUP-begivenhed nogensinde i Danmark. Det er for alle uanset niveau, og jeg håber, det kan blive en årlig event i København. Jeg ser frem til at komme ud og padle med folk på VM-ruten," fortæller Casper Steinfath.

"VM i SUP er en sportevent, hvor kreativitet og synergi mellem by og land bliver udnyttet til fælles bedste. Med dette samarbejde rykker surfing ind og bliver en urban event, og er samtidig tro mod sin natur med masser af bølger og vind oppe i Vorupør. I København skydes VM i gang med den spektakulære breddeevent Copenhagen SUP Crossing inde i havnen, hvor alle kan deltage, og fortsætter så med de publikumsvenlige og seværdige fladvandsaktiviteter lørdag og søndag foran Operaen og Amalienborg. VM i SUP er innovativ brobygning på tværs af Danmark, hvilket allerede er noteret af de internationale sportsmedier," siger Lars Vallentin Christensen, eventchef i Wonderful Copenhagen.

Masser af muligheder ved siden af sporten
Mens surferne boltrer sig i Københavns Havn ved Operaen kan de mere madglade københavnere besøge Smag Thy-teltet i Nyhavn og opleve de lækre fødevarer fra Thy og Mors. De fiskeglade københavnere kan lørdag deltage i en vaskeægte fiskeauktion, som den foregår på Hanstholm Fiskeauktion hver morgen. Det er Jes Holm fra fiskeauktionen i Hanstholm, der er den rutinerede auktionarius. Her kan du med en utilsigtet håndbevægelse pludselig stå med 10 kilo torsk. Fiskeauktionen sker lørdag 2. september kl. 13.00.
Smag Thy-teltet ligger ved den nye bro til Papirøen for enden af Havnegade.

Man kan ligeledes prøve yoga på et SUP-board, spille SUP-polo eller slet og ret bare at stå på et SUP-board.

Fonde og virksomheder i Thy sikrer VM i Stand Up Paddle surfing

Casper Steinfath downwind i Cold Hawaii. 

Casper Steinfath downwind i Cold Hawaii. 

Godt halvanden måneden inden åbningen af VM i Stand Up Padling i Vorupør og København kan arrangørerne nu melde ud, at økonomien bag COPENCOLD HAWAII gør det muligt at gennemføre mesterskaberne.

Det er fonde og virksomheder i Thy og resten af Nordvestjylland samt en underskudsgaranti fra Thisted Kommune, som sikrer afviklingen af den største surf-begivenhed i Danmark nogensinde.

- Jeg er glad for, at vi har økonomien på plads til at afvikle begivenheden. Nu sætter vi den sidste slutspurt ind, som skal sikre, at vi ikke får behov for den underskudsgaranti, som Thisted Kommune har givet, siger Robert Sand, som er sponsoransvarlig for COPENCOLD HAWAII.

Han hæfter sig ved, at det er lokale virksomheder i Thy og nord- og vestjyske fonde, der har fået økonomien til at tippe til den rigtige side.

- Det viser, at vi står sammen, når det gælder, siger Robert Sand, der selv er født og opvokset i Thy.

Sparekassen Thy og Spar Nord Fonden er to af de bidragsydere, som har banet vejen for det glade budskab.

Direktøren for Sparekassen Thy, Ole Beith, er glad for, at Sparekassen Thy bliver en af hovedsponsorerne af arrangementet, der afvikles af Friends of Cold Hawaii i samarbejde med Dansk Surf & Rafting Forbund, Wonderful Copenhagen, Sport Event Denmark og Copenhagen Watersports.

- Vi og mange andre Thy-virksomheder nyder godt af den branding af Thy, som surfingen og Cold Hawaii bringer med sig. Det er vigtigt for Sparekassen Thy, at den positive udvikling i Thy fortsætter. Derfor vil vi gerne være med i fællesskabet ved at blive en af hovedsponsorerne, siger Sparekassen Thys direktør, Ole Beith.

Sparekassen Thy oplever en tilgang af kunder fra hele landet.

- Kunderne har i mange år med god grund forbundet Thy med noget sundt og solidt – med Cold Hawaii er det tilmed blevet cool at være fra Thy. Det kan vi godt mærke i Sparekassen Thy, hvor vi gennem flere år har haft en flot tilgang af kunder fra hele landet, siger Ole Beith.

Spar Nord Fonden er som nævnt en anden lokal stor bidragyder.

- Vi ved, at der bag Cold Hawaii er passionerede mennesker, som arbejder intens for også at hente internationale mesterskaber til landsdelen. Nu formår ildsjælene bag Friends of Cold Hawaii at få verdensmesterskabet i Stand Up Padling til i Vorupør og lade det smitte af på København i samarbejde med organisationer i hovedstaden. Det vil vi gerne belønne, siger Elisabeth Viksnins, der er kommunikationschef i Spar Nord Fonden. Fonden donerer hvert år mindst 40 millioner kroner til blandt andet idræt og kultur.

- Kan vores bidrag, ud over at være med til at sikre afvikling af denne store event, også glæde mennesker og fællesskabet i Thy og op til 65.000 tilskuere i København og Vorupør, er vi ganske glade for vores ja til ansøgningen, tilføjer hun.

Udfordringen med at få økonomien til at hænge sammen så vanskelig ud for bare få uger siden, da Thisted Kommune bevilgede en underskudsgaranti på 250.000 kroner. Dengang sagde Robert Sand, at en aflysning ville blive konsekvensen, hvis ikke der kom penge nok i kassen.

- Det var realiteten på daværende tidspunkt. Men vi ved fra de år, hvor vi har afviklet events i Thy, at tingene ændrer sig hele tiden. I alle de syv år Friends of Cold Hawaii har arrangeret World Cup i bølgewindsurfing, har økonomien været en udfordring. I år er ingen undtagelse, siger Robert Sand og påpeger, at man har samme udfordringer i langt større surflande som Frankrig og Spanien.

Thisted Kommune yder økonomisk støtte på 500.000 kroner, Region Nordjylland giver 800.000 kroner, Københavns Kommune kommer med 1.000.000 kroner og Sport Event Denmark kommer med 500.000 kroner. Derudover har Thisted Kommune ydet en underskudsgaranti på 250.000 kroner. 

COPENCOLD HAWAII byder på VM i Stand Up Padling i 2017

I et unikt samarbejde mellem by og land byder surfere i Cold Hawaii i Thy og København på VM i Stand Up Padling i 2017. 

Det er Friends of Cold Hawaii, der i samarbejde med Dansk Surf & Rafting Forbund og Copenhagen Watersports, der står bag buddet – støttet af de to kommuner, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark.

Arrangørerne vil afvikle første halvdel af mesterskaberne i Københavns Havn, transportere hele feltet til Cold Hawaii i Thy og afvikle anden halvdel på et af de 31 surf spots i Cold Hawaii. Her ligger Nordeuropas bedste bølger til at surfe i, og kanalerne i Københavns Havn giver de bedste forhold til at padle på. Når man slår det sammen til COPENCOLD HAWAII, får man forhold i verdensklasse.

COPENCOLD HAWAII er i dialog med International Surfing Association (ISA). Eventen har endnu ikke været afholdt i Europa, hvorfor det er af stor interesse for ISA at modtage bud fra Europa. 

- Vi har en helt unik kystlinje her i Cold Hawaii, som mange har lagt meget i at udvikle over de seneste 10 år. Der er ingen tvivl om, at vi vil lægge alle kræfter i at gøre COPENCOLD HAWAII til et foreløbigt højdepunkt, siger Finn Jorsal, præsident for Friends of Cold Hawaii. 

For Wonderful Copenhagen er mesterskabet et naturligt stop på den rejse, som hovedstadens havn er midt i fra industrihavn til rekreativt område.

- Københavns Havn har over en årrække udviklet sig til et rekreativt centrum i byen og en arena for urbane vandsportsbegivenheder. Med COPENCOLD HAWAII vil vi tilføre en helt ny og super spændende dimension, siger Lars Vallentin, chef for sportevents hos Wonderful Copenhagen.  

COPENCOLD HAWAII er samtidig et eksempel på, hvad Danmark kan byde på, når to byer går sammen. For Sport Event Danmark har samarbejdet mellem storby og landdistrikt været et vigtigt parameter for at gå ind i projektet.

- Med COPENCOLD HAWAII samler vi center og periferi i en event med konkurrencer i København og Cold Hawaii, det kunne blive rigtigt spændende, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

Rent sportsligt er der gode chancer for en dansk topplacering, hvis det lykkes at hente mesterskaberne i landet. 22-årige Casper Steinfath er vokset op midt i bølgerne i Klitmøller. Med to VM-titler i bagagen vil han være en medaljefavoritterne.

Find billeder – her