Denmark

Danmark slog Hawaii ved surf-VM i Vorupør

Med fem VM-medaljer til Danmark imponerede de rød-hvide padlesurfere hele surfverdenen under VM i Stand Up Padle i Vorupør i Cold Hawaii.

Stafetholdet satte med en fjerdeplads i nations-stafetten kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør.  Foto:  ISA / Sean Evans

Stafetholdet satte med en fjerdeplads i nations-stafetten kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør. Foto: ISA / Sean Evans

I holdkonkurrencen blev landsholdet nummer syv og slog blandt andet surfgiganten Hawaii, og i den afsluttende stafet kæmpede kvartetten med Katrine Zinck, Nicoline Rasmussen, Christian Justesen og Casper Steinfath sig på en fjerdeplads, der i surfverden giver adgang til præmieskamlen og en kobbermedalje.

Katrine Zinck fra Klampenborg lukker hullet og padler holdet ind på 6. pladsen.  Foto:  ISA / Ben Reed. 

Katrine Zinck fra Klampenborg lukker hullet og padler holdet ind på 6. pladsen. Foto: ISA / Ben Reed. 

- Det er fuldstændig fantastisk. Jeg har ikke i min vildeste drøm forestillet mig, at vi kunne ende med fem medaljer og en syvende plads i holdkonkurrencen. Det er en kæmpe succes for Danmark, siger landstræner Niels Lønborg.

Stafetholdet satte kronen på værket søndag foran knap 1.000 tilskuere på stranden i Vorupør. Danmark lå indtil næstsidste tur nummer syv i løbet. Men Katrine Zinck fra Klampenborg lukkede hullet og padlede holdet ind på 6. pladsen. På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet.

Den chance udnyttede Casper Steinfath og rykkede med kraftfulde padletag fordi hawaiianeren og blæste ind på stranden til ellevild jubel.

På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet.  Foto:  ISA / Sean Evans

På sidste omgang kastede Casper Steinfath sig i bølgerne og kom hurtigt ind på femtepladsen - fem brætlængder fra Connor Baxter fra Hawaii. Sådan lå de indtil sidste bøje, da Baxter ud af det blå mistede balancen og faldt i vandet. Foto: ISA / Sean Evans

- Det var som et eventyr. Jeg fik det vildeste oplæg, og jeg følte, at det var mit ansvar over for holdet at gøre det godt. Ingen havde set det komme. Danmark var de største underdogs i den finale, og så endte vi på podiet. Det var et mirakel, siger Casper Steinfath.

Verdensmesterskaberne, der blev afviklet i København og Vorupør, var en lang succes for dansk padlesurfing. En guld, tre bronze og den såkaldte kobbermedalje sender Danmark ind i den absolutte surf-elite som den næstbedste nation i Europa - kun overgået af giganten Frankrig og den syvende bedste i verden.

- Det her VM betyder, at Danmark fremover vil stille fuldt hold til fremtidige verdensmesterskaber. Vi har bevist, at vi er en surfnation, der kan måle sig med de helt store. Ingen har turde drømme om at stå med det, som vi står med i dag. Vi har løftet sporten, surfmiljøet i København og Cold Hawaii – og så har vi og Vorupør givet hele verden en stor oplevelse og sat Vorupør på surfernes verdenskort, siger Jakob Færch, der som formand for Dansk Surf og Raftning Forbund er talsmand for Copencold Hawaii.

Copencold Hawaii var med sine to venues i København og Vorupør en nyskabelse, hvor to områder arbejder sammen for at løfte en event til et endnu højere niveau. Det er den rette vej at få for Danmark, mener direktøren for Sport Event Denmark, Lars Lundov.

- CopenCold Hawaii har skabt opmærksomhed om de muligheder, vi har fra hovedstad til vandkants-Danmark. Det flotte setup og den store mediedækning har fortalt en historie om, hvad vi kan bruge de danske kyster og havnemiljøer til, som vi også kan bruge fremover i vores arbejde med at få store, internationale sportevents til Danmark, siger han.

For Cold Hawaii-knægten, Casper Steinfath, har dette VM været en drøm, der gik i opfyldelse. At vinde metal til Danmark foran venner og familie.

- Jeg har været med til noget, der er større end mig selv. Jeg er sindssyg rørt over, at Vorupør og København har afviklet det bedste VM nogensinde, siger Casper Steinfath.

Dansker vandt overraskende VM-bronze i Vorupør

Til sit første VM nogensinde vandt Katrine Zinck sin anden bronzemedalje til VM i Paddleboard i Cold Hawaii. 

Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck. Photo: ISA / Sean Evans

Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck. Photo: ISA / Sean Evans

Den 27-årige padle-surfer Katrine Zinck padlede sig ind i verdenseliten og vandt VM-bronze ved VM i Paddleboard i Cold Hawaii.

Det er Klampenborg-pigens anden bronzemedalje under verdensmesterskaberne. Den første kom i lørdags i København i langdistance-løbet. Lørdag eftermiddag gjorde hun kunststykket efter i det tekniske ræs i det lille fiskerleje, Vorupør, foran venner, familie og en fyldt strand.

- Det gik godt. Det var hårdt derude. Jeg har trænet sindssygt meget til det her VM, så det er dejligt, at det giver pote. Det var fedt at være på hjemmebane, for jeg kunne mærke energien fra publikum, siger Katrine Zinck, der er paddleboarder. Det er dem, der lidt som i Baywatch, ligger på brættet og padler sig frem med hænderne.

Jublen var enorm på stranden blandt de flere hundrede mennesker, der havde fundet vej til Vorupør. Der har aldrig været så mange tilskuere til et surfstævne i Danmark, og de fik, hvad de kom efter: En dansk VM-medalje, der kickstarter danskerdagen i Vorupør. For det hele eksploderer i eftermiddag, når den lokale helt, Casper Steinfath fra Klitmøller, skal forsøge at blive verdensmester for fjerde gang.

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Photo: ISA / Sean Evans

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Photo: ISA / Sean Evans

I det tekniske ræs skal padlesurferne ud på en art forhindringsbane, som de skal gennemføre fire gange. Mellem hver runde skal de løbe en lille tur på stranden, mens en hjælper bærer brættet til startzonen.

Selvom det er første gang, at Katrine Zinck er med til et VM, var hun skarp og moden i sine beslutninger. Hun fik en fantastisk start, og kom med i førerfeltet. Men Jordan Mercer fra Australien og Jasmin Smith fra New Zealand, der senere vandt guld og sølv, var suveræne og rykkede fra Katrine Zinck og resten af feltet.

Så det stod hurtigt klart, at hun skulle kæmpe for bronzemedaljen. På de tre første runder lå hun side om side med franskmanden Flora Manciet, og de to kæmpede længe for den forjættede tredjeplads. Da hun skulle ud på sidste runde, timede hun starten perfekt og fik et godt glid ud i vandet. Dér cementerede hun sin placering, så tredjepladsen reelt ikke var i fare.

VM-guld til Steinfath: 'Guld-eventyret er den største oplevelse i mit liv'


- Det bliver stort at komme hjem til Vorupør for at forsvare min VM-title med én guldmedalje om halsen, siger Casper Steinfath efter to fantastiske dage i København under VM i SUP.

Den 24-årige SUP-surfer fra Cold Hawaii strakte armene mod himlen, mens han svøbte Dannebrog om sin våde og udmattede krop. Foto: ISA / Ben Reed

Den 24-årige SUP-surfer fra Cold Hawaii strakte armene mod himlen, mens han svøbte Dannebrog om sin våde og udmattede krop.
Foto: ISA / Ben Reed

Operaen og Skuespilhuset i København er vant til store dramaer og eventyrlige fortællinger. Men det var en 23-årig fyr fra Cold Hawaii, der søndag middag gav tilskuerne midt mellem de to ikoniske bygninger ved hovedstadens havnefront det største drama og det bedste eventyr, man som dansker kan forestille sig.

Casper Steinfath padler sig til en Oscar med hovedrollen i alle tre akter af finalen i 200 meter SUP Sprint Race under VM i Stand Up Pad.  Foto: ISA / Ben Reed

Casper Steinfath padler sig til en Oscar med hovedrollen i alle tre akter af finalen i 200 meter SUP Sprint Race under VM i Stand Up Pad. 
Foto: ISA / Ben Reed

Casper Steinfath padlede sig til en Oscar med hovedrollen i alle tre akter af finalen i 200 meter SUP Sprint Race under VM i Stand Up Padle: Først ved at snige sig i finalen med 10 centimeters forspring i 1. heat, dernæst vinde VM-guldet i finalen i fuldstændig suveræn stil for til sidst at stå med guldmedaljen om halsen og blive tiljublet i Danmark.

Den 24-årige SUP-surfer fra Cold Hawaii strakte armene mod himlen, mens han svøbte Dannebrog om sin våde og udmattede krop. I tre år har han drømt om at vinde VM-guld på hjemmebanen. Søndag middag skete det med udsigt til Operaen, Amalienborg, venner og familie.

- Det er som et eventyr. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg havde et forfærdeligt 1. heat, men jeg vidste, jeg kunne komme tilbage og lære af mine fejl. Da jeg gled over mållinjen og så op på alle de mennesker, så var det præcis som et eventyr. Jeg kan ikke beskrive stemningen, siger Casper Steinfath.

- Sejren gik først op for mig 10 meter efter mållinjen. Jeg turde ikke at stoppe før, for jeg ville bare være helt sikker på, at jeg havde vundet. Da jeg hørte folkene herinde råbe helt vildt, vidste jeg, at der var sket noget vildt. Nu bliver det stort at komme hjem til Cold Hawaii med en guldmedalje om halsen, siger han.

Men det var tæt på at gå galt i det indledende løb. Her fik Casper Steinfath en dårlig start og lå længe nummer fire – to pladser fra den forjættede finale. Det gik et sus igennem publikum, for det så virkelig længe ud til, at Steinfath skrev sig selv ud af eventyret allerede på første side. Men til allersidst gravede han dybt i havnen og med fem dybe, powerfulde tag sneg han sig ind på 2. pladsen med bare 10 centimer til nummer tre.

To timer senere kunne han strække armene mod himlen som afslutning på en fantastisk weekend i København med to danske VM-medaljer til Casper Steinfath og Kathrine Zinck Leth-Espensen i Paddleboard Distance. 

Endelig kunne Casper Steinfath strække armene mod himlen som afslutning på en fantastisk weekend i København.  Foto: ISA / Ben Reed

Endelig kunne Casper Steinfath strække armene mod himlen som afslutning på en fantastisk weekend i København. 
Foto: ISA / Ben Reed

- Lige siden vi for tre år siden fik den vilde, skøre idé med at hive et VM til Danmark, har jeg i smug drømt om at vinde det. I min vildeste drøm troede jeg ikke, at den her dag nogensinde ville komme. Men at stå her og have vundet VM... Jeg tror, at det er den største oplevelse i mit liv, lyder det Casper Steinfath.

Søndag aften går turen endelig til Vorupør efter to fantastiske dage i hovedstaden. Tirsdag fortsætter VM-festen i Vorupør i Cold Hawaii, hvor der – med en Casper Steinfath i topform – forhåbentlig venter mere guld til Danmark. Festen tyvstarter på stranden i Vorupør mandag kl. 17, når 286 atleter fra 42 nationer bydes velkommen til Cold Hawaii. 
 

Isbjørnen fra Cold Hawaii bed skeer med de helt store

16-årige Christian Andersen fra Klitmøller er den yngste padler til VM i SUP. Lørdag blev han nummer 19 i det stærkeste VM-felt nogensinde.

Christian Andersen fra Cold Hawaii: Lille isbjørn stor scene.  Foto: 

Christian Andersen fra Cold Hawaii: Lille isbjørn stor scene. 
Foto: 

Der var markant flere padlere bagved Christian Andersen end foran, da den 16-årige Klitmøller-fyr – også kaldet Polarbear - kom i mål efter 20 hårde kilometer i Københavns Havn under VM i SUP. Han sneg sig ind i top 20 – en imponerende placering i det 70 mand store felt.

- Det var vildt at være med til VM for første gang. Jeg kunne høre folk heppe på mig hele vejen rundt. Jeg er rimelig godt tilfreds, siger Christian Andersen.

Isbjørnen fra Klitmøller bed skeer med de helt store til Copencold Hawaii, der har givet ham tilnavnet. Hele vejen op langs opløbet foran Hr. Møllers fine hus overfor Amalienborg var en stor æresrunde. Samtlige 500 tilskuere stod op, råbte og hujede den lille isbjørn mod målet.

Men som en vaskeægte sportsmand var han ikke helt tilfreds:

- Jeg fik en dårlig start, så jeg måtte kæmpe mig op gennem feltet. Men jeg fik overhalet en del, så jeg er rimelig tilfreds. Der var rigtig mange bølger og rodet vand i modvinden op mod Den Lille Havfrue, og inde i kanalerne var vandet helt fladt og stille, fortæller han om sin eftermiddag i Københavns Havn, hvor han blandt padlede den 13 år ældre Mads Ring fra Vorupør godt og grundigt agterud.

Samtlige 500 tilskuere stod op, råbte og hujede den lille isbjørn mod målet.

Samtlige 500 tilskuere stod op, råbte og hujede den lille isbjørn mod målet.

Christian Andersen går i skole og bor i Klitmøller, men er allerede begyndt at rejse verden tynd for at konkurrere i sin sport. Og når man er verdens bedste 16-årige, må man gerne have store drømme.

- Jeg kunne godt tænke mig at vinde VM en dag. Der er også nogle, der taler om OL.  Det vil da også være fedt at komme med til. Men lige nu glæder jeg til at komme tilbage til Vorupør i morgen og komme i gang med de tekniske discipliner, siger han.

Søndag bliver også en stor dag for Klitmøller, når Casper Steinfath skal forsøge at vinde en medalje på 200 meter sprint. Første indledende løb er kl. ni, og finalen ventes at skydes af ved 11-tiden. Det kan følges live på isaworlds.com og på TV2 News.

Søndag vender hele karavanen næsen mod Vorupør, hvor de tekniske discipliner skal afvikles. Her skal Christian Andersen være med i SUP Technical Race og SUP Surfing, som foregår i bølger.